Ørbækgaard Cider
Stærk dansk cider, halvtør og let mousserende med 5,8% vol. alkohol
Det er egentlig underligt, at vi i Danmark ikke har glorværdige cidertraditioner på samme måde som vi kender det i Normandiet, Bretagne og i Sydengland.
Vi har æblerne. Måske endda nogen af de allerbedste. I alt fald når de kommer fra Østfyn som her. Det er en god blanding af Ingrid Marie, Gråsten, Belle de Boskoop og James Grieve. Processen fra æbler til cider er som fra drue til vin. Æblerne presses til most, som får lov til at gære til cider. Der tilsættes lidt kulsyre (som i tysk vin) og lidt kulsyre (som fx i Vinho Verde). Det giver cideren en god, frisk frugtfylde og mange små fine perler i glasset. I både næse og mund er der en tydelig aroma af æbler og blomster med lidt nødder i finalen. Netop den sødlige/syrlige smag gør den let at nyde. Kølig serveret i hvidvinsglas. Som aperitif. Til frokost. Til et stykke ost. Det er cider for voksne.
Pressen skrev:
“Som at bide i et sprødt, saftigt efterårsæble.Lækkert frugtig og med et lille syresvirp i udgangen. Flot cider der ikke kammer over i kedelig tørhed Fem store stjerner.
5 af 6 stjerner, Kenneth Klingenberg & Morten Vilsbæk, Fyens Stiftstidende, 3. oktober 2009
“Syrlig-sød smag af modne æbler og friske hasselnødder. Virker tør og er med sin krydrede, fyldige smag særdeles velegnet som madledsager. Prøv den til lette fiske- eller kyllingeretter.”
5 af 6 stjerner, Morten Iversen, 24timer, 8. januar 2008
“… en halvtør cider i særklasse.”
Slow Food…dansk Kulinarisk Guide, Danmark 2007-08
tildelt hædersdiplom

Særlig udmærkelse 2015

Forhandler

Ørbækgaard cider sælges kun i Irma. Find nærmeste butik på www.irma.dk.